Spring til indhold

Landefakta

Generel information om Brasilien.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

Hovedstad: Brasília (ca. 2,9 mio. indbyggere).

São Paulo er landets største by (11,9 mio. indb.(2014). Den næststørste by er Rio de Janeiro. Blandt de fem største byer er også Salvador og Fortaleza.

Areal: 8.516.000 km2 (Danmark ca. 43.000 km2). Det er verdens femtestørste land. Brasilien dækker et stort område langs den sydamerikanske østkyst og en betydelig del af kontinentets indre. Territoriet er 4.395 km fra nord til syd og 4.319 km fra øst til vest.

Landet grænser op mod Uruguay i syd, Argentina og Paraguay mod sydvest, Bolivia og Peru mod vest, Colombia mod nordvest, og Venezuela, Surinam og det franske oversøiske departement Guyana mod nord. Brasilien grænser således op til alle lande i Sydamerika med undtagelse af Ecuador og Chile.

Befolkning: 206 mio. (2015)

Den største del af befolkningen bor i det sydlige centrale område, som omfatter de industrielle byer São Paulo, Rio de Janeiro og Belo Horizonte.

Sprog: Portugisisk

Religion: Romersk-katolsk (ca. 65 % af befolkningen), evangelister (ca. 22 %), spiritister (ca. 2 %), umbanda og cadomblé (ca. 0,3 %), ingen religion (ca. 8 %), andre religioner (ca. 2,7 %).

Klima: 90 % af landet er i den tropiske zone. Klimaet varierer betydeligt fra det mest tropiske nord til de mere tempererede zoner i syd.

Tidszone: GMT/UTC minus 3 timer i øst, nordøst, syd og sydøst, GMT/UTC minus 4 timer i vest og GMT/UTC minus 5 timer i det yderste vest. Sommertid justering: + 1 time

 

Økonomi

Valuta: BRL 100  svarer til ca. DKK 204 (sept. 2016)
Vækst: 2,7 % (2013), 0,1 % (2014), -4 % (2015)
BNI pr. capita: USD 11.150 (2015)
Arbejdsstyrke: 110,9 mio. (2014 est.)
Inflation: 10,7 % (dec 2015)

Politik

Præsident: Michel Temer (PMDB), tiltrådt 31. august 2016 for perioden frem til 31.12.2018 
Udenrigsminister: José Serra (PSDB)
Det politiske system: Brasilien er en føderal republik og parlamentarisk demokrati. Landet består af 26 delstater og et føderalt distrikt, som har en betydelig grad af autonomi.

Parlamentet består af to kamre: Deputeretkammeret med 513 medlemmer og Senatet med 81 medlemmer. Valgperioderne er henholdsvis 4 år, og 8 år for senatorer. Præsidenten vælges for 4 år og kan højst blive i embedet i to valgperioder i træk. Det næste præsident-, kongres- og guvernørvalg skal afholdes senest i oktober 2018.

 

Kultur og samfund

Historie

Fortællingen om Brasilien begynder med ankomsten af de første indianske folk, der for tusinder af år siden krydsede Beringstrædet i Alaska og derefter gradvist indtog resten af Nord-og Mellemamerika.

Portugiseren Pedro Alvares Cabral tilskrives opdagelsen af Brasilien den 22. april 1500. Fra det 16. - 19. århundrede var Brasilien en portugisisk koloni. Den 7. september 1822 erklærede landet sin uafhængighed fra Portugal og blev et konstitutionelt monarki. Ved et militærkup blev Brasilien en republik i 1889.

Den 1. april 1964 væltede det brasilianske militær den demokratisk valgte Præsident Joao Goulart og etablerede et diktatur som varede indtil 1985. I 1988 fik Brasilien deres nuværende forfatning, som er den syvende siden landet blev selvstændigt.

Kultur

Kulturen i Brasilien er mangfoldig og afspejler den etniske og kulturelle blanding af primært indianere, portugisere og afrikanere, der fandt sted i kolonitiden.

Portugals lange kolonisering af Brasilien har betydet, at mange aspekter af den brasilianske kultur stammer fra Portugal. Denne arv omfatter bl.a. sproget, den dominerende religion (katolicismen) og den koloniale arkitektur. Indianere og afrikanere har også haft stor indflydelse på udviklingen af kulturen, f.eks. inden for gastronomien, musikken, dansen og religionen.

Fra slutningen af det 19. årh. begyndte især italienske, tyske, spanske, arabiske og japanske indvandrere at bosætte sig i Brasilien. Disse befolkningsgrupper har også spillet en vigtig rolle i udviklingen af det multikulturelle samfund, som Brasilien er i dag.

Den kulturelle smeltedigel danner baggrund for mange festivaler, som har gjort Brasilien kendt rundt om i verden - f.eks. det brasilianske karneval i februar og ”Bumba Meu Boi”. Den farverige kultur og den store venlighed og åbenhed, som brasilianserne er kendt for, gør Brasilien til et populært rejsemål for turister fra hele verden.

Den økonomiske situation

Brasilianerne oplevede op gennem 00’erne en periode med kraftig økonomisk vækst, stigende lønninger og faldende arbejdsløshed. Mere end 30 mio. mennesker rykkede op i middelklassen. Efterspørgslen voksede og med dette opstod et stort hjemmemarked, der siden har været vækstmotoren i den brasilianske økonomi. Brasilien fik opbygget makroøkonomisk stabilitet og blev i 2008 ekstern nettokreditor.

Siden 2011 har økonomien imidlertid været kendetegnet af lav vækst og stigende inflation. I de seneste år har Brasilien haft en aftagende BNP-vækst, som i 2015 var på knap -4 %. Massive investeringer i de produktive sektorer, infrastruktur og uddannelse vil være nødvendige for at få øget produktiviteten og sikre høje vækstrater. En af de afgørende udfordringer for Brasilien vil være at opnå en diversificering af produktionsstrukturen, så afhængigheden af de internationale råvarepriser mindskes.

Den brasilianske eksport, der primært er baseret på et veludviklet landbrug og minedrift, er blevet ramt af faldende priser på fødevarer og råstoffer, f.eks. olie, som følge af den internationale økonomiske krise. Brasiliens handelsbalance var i 2015 positiv med 19,7 mia. USD pga. mindre økonomisk aktivitet og kraftigt fald i importen. Året inden havde Brasilien det første underskud siden 2000.

Den indenrigspolitiske situation

Michel Temer er Brasiliens 37. præsident. Han overtog præsidentposten efter Dilma Rousseff, der blev afsat efter en rigsretssag (Temer fungerende præsident fra 12. maj 2016). Temers folkelige opbakning er ligeledes lav, men han har et mere solidt fundament i Nationalkongressen end sin forgænger.

Ved valget i oktober 2014 blev den nu forhenværende Præsident Dilma Rousseffs parti, PT (Partido dos Trabalhadores, centrum-venstre), det største parti i Deputeretkammeret (70 pladser) og det næststørste i Senatet (13 pladser). Den nuværende Præsident Michel Temers parti, PMDB (midterparti), som ved valget blev det næststørste parti i Deputeretkammeret (78 pladser ) og det største i Senatet (19 pladser ) danner sammen med PT og syv andre mindre partier den nuværende koalitionsregering med i alt 304 pladser i de to kamre (59 %). Sammensætningen er nu ændret, så PMDB i dag er det største parti i både Senatet og Deputeretkammeret. PT er det næststørste parti i begge kamre, mens oppositionspartiet PSDB (social-liberalt) er det tredje største i begge kongressens kamre. Det politiske system er meget fragmenteret med 28 partier i det nuværende parlament og med en svag partidisciplin, hvorfor partiskifte ikke er usædvanligt, ligesom man ofte ser, at medlemmer af regeringspartierne stemmer sammen med oppositionen – selv i væsentlige politiske spørgsmål.

Regeringens udfordring er nu at få trimmet statens finanser og få gennemført tiltrængte strukturreformer, f.eks. på pensionsområdet. Brasilien kæmper desuden med udbredt korruption, og der verserer en række store korruptionssager, der bl.a. omfatter det delvist statsejede olieselskab Petrobras. Brasilien har ratificeret at væsentlige internationale menneskerettighedskonventioner, men det er dog fortsat en udfordring at sikre overholdelsen af menneskerettighederne for de mest sårbare sociale grupper. Krænkelser er ofte relaterede til et ineffektivt retssystem, politivold og korruption, overfyldte fængsler, konflikter om jordbesiddelse, moderne slaveri og vold mod kvinder og børn.

Den udenrigspolitiske situation

Efter Brasiliens stigende internationale engagement, specielt under præsident Lula da Silva (2003-2010), har Rousseffs regeringsperiode været præget af faldende udenrigspolitisk opmærksomhed og et større indenrigspolitisk fokus. Landet arbejder fortsat aktivt for at opnå en permanent plads i FN's Sikkerhedsråd i forbindelse med en reform af FN. Desuden har Brasilien profileret sig som fortaler for vækstøkonomierne og udviklingslandene i FN, WTO, de internationale finansielle institutioner og G-20.

Brasilien vægter liberalisering af verdenshandelen højt - især inden for landbruget - ligesom man også ønsker at øge udviklingslandenes integration og muligheder i den globale økonomi. Samarbejdet i Mercosul (Mercosur) er en vigtig del af Brasiliens udenrigspolitik. Mercosul er stadig en ufuldkommen toldunion, og integrationsprocessen skrider kun langsomt frem. Forhandlingerne om en associeringsaftale mellem Mercosul og EU fortsætter i 2016.

Brasilien prioriterer et tæt samarbejde med lande uden for Latinamerika, f.eks. inden for BRIKS med Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, IBSA med Indien og Sydafrika og BASIC, sidstnævnte i en klima sammenhæng med Sydafrika, Indien og Kina.

Brasilien har i de senere år spillet en større rolle inden for udviklingssamarbejde med vægt på teknisk- og teknologisk samarbejde med andre udviklingslande. Brasiliens udviklingsbistand går primært til nabolandene i Latinamerika og til de portugisisk-talende lande i Afrika. Brasilien er blevet en aktiv fortaler for overholdelse af menneskerettighederne og en betydningsfuld donor af humanitær bistand.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind