Spring til indhold

Statsborgerskab

Venter eller har du børn i Brasilien, kan du finde information om dansk statsborgerskab her.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Er du blevet forælder i Brasilien?

Fødslen af et barn i Brasilien skal være registreret hos de brasilianske myndigheder.

Danske forældre, der bor i Brasilien, er ikke forpligtede til at registrere fødslen af det nyfødte barn hos de danske myndigheder.

Barnet vil ikke automatisk erhverve et dansk CPR-nummer. Dog vil barnet få et CPR-nummer i tilfælde af flytning til Danmark.

Hvis barnet er dansk statsborger, kan der ansøges om dansk pas til barnet.

Barnet er dansk statsborger ved fødslen, hvis:
Moderen er dansk og barnet er født efter den 1. januar 1979, hvis faderen er dansk og gift med moderen til barnet, eller hvis barnet blev født i Danmark efter 1. februar 1999.

Barnet vil også blive dansk statsborger, hvis den danske far efterfølgende gifter sig med barnets udenlandske mor, før barnet er 18 år gammelt (og ugift).

Danske fædre, hvis børn ikke er berettigede som danske statsborgere i henhold til ovennævnte, kan søge om, at deres barn bliver naturaliseret som dansk statsborger, hvis faderen deler forældremyndigheden. Information om naturalisering kan findes nedenfor.

Børn født af en dansk mor og en udenlandsk far i ægteskab før den 1. januar 1979, kan ansøge om naturalisering i henhold til Prinsessereglen. Information om Prinsessereglen kan findes i nedenfor.

Dobbelt statsborgerskab

I december 2014 vedtog Folketinget nye regler om dobbelt statsborgerskab. Reglerne fremgår af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret. Loven er trådt i kraft den 1. september 2015. Hovedelementerne omfatter blandt andet:

1) Ophævelse af indfødsretslovens bestemmelser om, at erhvervelse af dansk indfødsret er betinget af, at statsborgerskab i andre stater derved mistes og af at dansk indfødsret fortabes ved erhvervelse af et fremmed statsborgerskab

2) En 5-årig overgangsordning, som giver tidligere danske statsborgere, der har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af fremmed statsborgerskab, mulighed for at generhverve det danske statsborgerskab ved afgivelse af erklæring.

Se nærmere vejledning og regler her

Hvordan søger du indfødsret ved erklæring?

For at få dansk indfødsret/statsborgerskab via Statsforvaltningen skal du udfylde og sende en erklæring til Statsforvaltningen:

Statsforvaltningen
Storetorv 10
DK-6200 Aabenraa
DENMARK

Du kan finde erklæringsskemaet her

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Statsforvaltningen på telefon: +45 7256-7000

Du kan også vælge at sende din erklæring via ambassaden i Brasília, generalkonsulatet i São Paulo eller vores honorære konsulater mod et gebyr. Vi hjælper med at modtage erklæringen og dokumenter, samt giver vores underskrift og stempel på ansøgningen. Vi sender erklæringen med diplomatpost og tager imod Statsforvaltningens afgørelse i den enkelte sag.

Vi har ikke ansvar for at selve indholdet. Hvis du skal have hjælp med selve erklæringen og indholdet i den tager konsulatet et ekstra timegebyr.

Betaling af gebyr til Statsforvaltningen:

For alle erklæringer om indfødsret betales et gebyr. Statsforvaltningen begynder ikke sagsbehandlingen, før de har modtaget gebyret.
Gebyret kan indbetales til Statsforvaltningen via deres online betalingsformular

Eller ved at overføre beløbet direkte til Statsforvaltningens bank:

Danske Bank
Reg.nr.: 0216
Kontonummer: 4069175392
IBAN: DK24 0216 4069 1753 92
BIC/SWIFT: DABADKKK.

Det er vigtigt, at du ved betalingen angiver CPR-nummer på den person, som ønsker dansk indfødsret, og som erklæringen vedrører. Ellers kan Statsforvaltningen ikke se, hvilken erklæring gebyret er knyttet til. Hvis du ikke har dansk CPR-nummer, skal du oplyse dit fulde navn, fødselsdato og nuværende statsborgerskab, når du betaler gebyret.

22-årsreglen

DANSKERE FØDT I UDLANDET - 22-ÅRSREGLEN - BEVARELSE AF DANSK INDFØDSRET

Danske statsborgere, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark eller opholdt sig i landet under forhold, der tyder på samhørighed, taber deres danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år.

Det er imidlertid muligt at bevare sit danske statsborgerskab, hvis man opfylder visse betingelser. Man vil i det tilfælde modtage et dansk indfødsretsbevis som bevis for det danske statsborgerskab. 

Fra den dag man er 21, til den dag man fylder 22 år, hvis man vil beholde sit danske statsborgerskab, skal der søges om bevarelse af dansk indfødsret. Ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bevarer man sit danske statsborgerskab, hvis nedenstående betingelse er opfyldt:

  1. Bopæl i Danmark
    Ifølge de danske myndigheder er bopælsbetingelsen i praksis opfyldt, hvis man kan dokumentere at have haft en opholdsadresse i Danmark i mindst tre sammenhængende måneder inden det fyldte 22. år. Bopælen skal være registreret i CPR-registeret. Der er særlige undtagelser ved bopæl i andre nordiske lande.
  2. Ophold i Danmark
    Ophold i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed, er ifølge de danske myndigheder opfyldt, hvis man forud for det fyldte 22. år har opholdt sig i Danmark i et år.

Indfødsretskontoret ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet behandler alle ansøgninger individuelt og vil i visse tilfælde også lægge nedenstående kriterier til grund for deres beslutning:

  • Den totale længde af opholdene i Danmark (er det tæt på et år).
  • Tyder besøgene på en fortsat samhørighed med Danmark. Dvs. fandt de sted for mange år siden, eller ligger opholdene relativt tæt på det fyldte 22. år.
  • Hvor mange gange har man besøgt Danmark.
  • Kendskab til det danske sprog.
  • Tilknytning til Danmark gennem kontakt med fx danske familiemedlemmer eller danske klubber i Brasilien.

Din ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret skal være den Danske Ambassade i Brasília, Generalkonsulatet i São Paulo eller Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i hænde senest dagen inden det fyldte 22. år.

Hvis man søger efter det fyldte 22. år, skal der søges om naturalisation (se afsnit om naturalisation).

HVORDAN ANSØGER JEG?

Step 1: Udfyld ansøgningsskema og betal gebyr

Et udfyldt ansøgningsskema og betaling af gebyr (ændres årligt) er en betingelse for, at ansøgningen kan sendes til Indfødsretskontoret ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Betalingsinformation i form af registrerings- og kontonummer kan findes på ministeriets hjemmeside her.

Vær venligst opmærksom på at gebyret ikke kan tilbagebetales, ligegyldig udfaldet af ansøgningen.

Step 2: Medfølgende dokumenter

For dokumenter udstedt af de officielle myndigheder i visse lande, stilles der krav om at ministeriet eller den diplomatiske repræsentation modtager de originale dokumenter og eventuelle oversættelser heraf, med Apostillepåtegning, se under ’Apostille’ på hjemmesiden.

En tjekliste over medfølgende dokumenter kan findes i afsnit 5 af ansøgningsformen. Derudover har ambassaden udarbejdet en vejledende tjekliste for dokumenter nødvendige ved ansøgning om statsborgerskab når man er født i udlandet.

Tjekliste

Hvis du vælger at ansøge gennem ambassaden eller general Konsulatet, medbring venligst tjeklisten med ansøgningen og de påkrævede dokumenter.

  • Ansøgningsskema (udfyld venligst alle relevante felter)
  • Kvittering for betaling af gebyret (husk gebyret ikke kan refunderes)
  • Ansøgers fødselsattest
  • Ansøgers forældres fødselsattester
  • Hvis relevant, ansøgers forældres vielsesattest
  • Kopi af ansøgers pas og/eller bevis på statsborgerskab
  • Kopi af forældres pas og/eller bevis på statsborgerskab
  • Hvis relevant, dokumentation for tilmelding i det danske uddannelsessystem
  • Hvis relevant, kopi af eventuelle børns fødselsattester
  • To anbefalinger fra relevante relationer om ægteheden af ansøgers forhold til Danmark
  • Gebyr for behandling af statsborgerskabet hvis ansøgningen foregår gennem ambassaden eller general konsulatet.

Bemærk: De danske myndigheder har ret til at bede om yderligere dokumentation.

Bemærk: Det er på eget ansvar at sørge for, at al nødvendig dokumentation er vedlagt din ansøgning. Vi anbefaler kraftigt, at du kontakter Indfødsretskontoret ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for at sikre, at du vedlægger korrekt dokumentation. Manglende dokumentation kan resultere i forsinkelse eller afslag på din ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret.

Step 3: Send ansøgningen

Ansøgningsskema og medfølgende dokumenter kan sendes direkte til Indfødsretskontoret ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet på følgende adresse:

Indfødsretskontoret
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
DK-1216 København K
Denmark

Eller gennem den Danske Ambassade eller Generalkonsulatet i Brasilien.

Hvis du vælger at sende din erklæring på denne måde, skal vi gøre opmærksom på, at du skal betale et ekstra administrationsgebyr der, hvor du indleverer din erklæring. Administrationsgebyret skal betales via girokort eller bankoverførsel udstedt til den danske repræsentation, eller i kontanter. Ambassadens gebyrsatser findes her.

Administrationsgebyret dækker ambassadens eller konsulatets arbejde som følger:

  • Modtagelse af ansøgningsskema og tilhørende dokumenter. Ambassaden eller konsulatet underskriver og daterer ansøgningsskemaet.
  • Kvittering.
  • Forsendelse til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
  • Modtagelse af beslutning fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
  • Overdragelse eller forsendelse af beslutning til ansøger i henhold til aftale og betalt for af ansøger.

Hvis sagsbehandling er påkrævet, for eksempel hvis der mangler dokumenter eller Indfødsretskontoret har yderligere spørgsmål til ansøger, betaler ansøger et separat timegebyr jf. ovennævnte gebyrsatser.

SPØRGSMÅL
Spørgsmål og forespørgsler skal stilles direkte til Indfødsretskontoret.
Find kontaktoplysninger her.

Prinsessereglen

Børn født i ægteskab med en dansk mor og en udenlandsk far i perioden 1. januar 1961 til 31. december 1978 opnåede ikke dansk statsborgerskab ved fødslen.

Som et alternativ blev danske mødre tilbudt at afgive en erklæring, så deres barn opnåede dansk statsborgerskab, jf. stk. S. 2 (2) i lov nr. 117 af 19. marts 1978.

Børn født i denne periode, hvis mor ikke afgav en erklæring kan søge om dansk indfødsret ved naturalisering i henhold til Prinsessenreglen.

Det er en betingelse, at de generelle krav for at opnå dansk indfødsret ved naturalisering er opfyldt. Det betyder, at en ansøger, der har været dømt for en lovovertrædelse, ikke kan naturaliseres før efter en vis periode, og at ansøgeren ikke må have gæld til de danske myndigheder.

Desuden skal ansøgeren være i stand til, uden brug af andre sprog, og med en naturlig accent, uhindret at kunne deltage i en almindelig samtale på dansk. Det er ikke en betingelse, at ansøgeren skal læse eller skrive på dansk.

Endvidere er det en betingelse, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark under forhold, der angiver nogen tilknytning til landet. I almindelighed er et års ophold i alt før en alder af 22 påkrævet.

For at opnå dansk indfødsret ved naturalisering er det endvidere en betingelse, at ansøgeren giver afkald på sin tidligere nationalitet, for så vidt dette er muligt, medmindre ansøgeren bor i sit oprindelsesland. Det betyder, at en brasiliansk statsborger med bopæl i Brasilien ikke behøver at opgive sit brasilianske statsborgerskab for at opnå dansk indfødsret ved naturalisering i henhold til Prinsessereglen.

Bemærk venligst, at ovenstående oplysninger kun er vejledende.

 

Naturalisering

DANSKERE FØDT I UDLANDET - 22-ÅRS REGLEN – NATURALISATION

Danske statsborgere, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark eller opholdt sig i landet under forhold, der tyder på samhørighed, taber deres danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år. Det er imidlertid muligt at opnå naturalisation, hvis man opfylder visse betingelser. Man vil i det tilfælde modtage et dansk indfødsretscertifikat som bevis for det danske statsborgerskab. 

BEVARELSE AF DANSK INDFØDSRET
Hvis man er over 22 år, kan der søges om naturalisation. Ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan man blive naturaliseret, hvis man taler dansk og en af nedenstående betingelser er opfyldt:

  1. Bopæl i Danmark
    Ifølge de danske myndigheder er bopælsbetingelsen i praksis opfyldt, hvis man kan dokumentere at have haft en opholdsadresse i Danmark i mindst tre sammenhængende måneder inden det fyldte 22. år. Det er et krav, at bopælen er registreret i det centrale CPR-register.   
  2. Ophold i Danmark
    Ophold i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed, er ifølge de danske myndigheder opfyldt, hvis man forud for det fyldte 22. år har opholdt sig i Danmark i mindst et år.

HVORDAN ANSØGER JEG?
Se under ”Hvordan ansøger jeg?” under ovenstående afsnit om bevarelse af dansk indfødsret.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind