Gå til indhold

Brasilien som marked

Herunder kan du finde information om det brasilianske marked samt en kort beskrivelse af interessante sektorer i landet. I menuen til venstre findes anden relevant information, såsom økonomiske nøgletal, rammebetingelser osv.

 

Som den 7. største økonomi i verden, med et BNP per indbygger, der er højere end Kinas, repræsenterer Brasilien en spændende mulighed for eksportører. De seneste fem år har landet oplevet en stigning i antallet af aktive virksomheder og er blevet placeret blandt top 5 destinationer for foreign direct investments (FDI).  

Landet er i gang med at foretage betydelige investeringer i den sociale- og økonomiske udvikling, og næsten 40 millioner brasilianere er, gennem det sidste årti, blevet løftet ud af fattigdom.

I forbindelse med forberedelserne til VM i 2014 og OL i 2016, har regeringen investeret i udviklingen af landets energiproduktion og distributionssystem, veje, jernbaneanlæg, havne og lufthavne såvel som stadioner. Ydermere er løsninger for metro, tog, cykelstier og anden offentlig transport under udvikling.

Lovende områder for eksport og investeringer inkluderer: landbrug, landbrugsudstyr, elektricitet, olie og gas, bygge og anlæg, lufttransport, sikkerhedsudstyr, IT, medicinsk udstyr, sportsudstyr, miljøteknologi, detailhandel og transport.

The Trade Council i Brasilien kan kontaktes på repræsentationerne mandag-torsdag, kl. 9.00-17.00 og fredag, kl. 09.00-14.00.

Ambassaden i Brasilia
Tel.: +55 61 3878 4500
Fax: +55 61 3878 4509
E-mail: [email protected]

Generalkonsulatet i São Paulo
Tel. +55 (11) 2127 0750
Fax +55 (11) 3068 9867
E-mail: [email protected]