Spring til indhold

Information om coronavirus/covid-19

Her på siden kan du læse information til danske rejsende og fastboende i Brasilien i forbindelse med udbruddet af coronavirus/covid-19


Senest opdateret den 29. marts 2020 kl. 14:30 (lokal tid, Brasília)

Udenrigsministeriets rejsevejledning og "spørgsmål og svar" til rejsende og danske fastboende i udlandet om coronavirus/covid-19 opdateres løbende.

Rejser til og fra Brasilien

Udenrigsministeriet opfordrer alle ikke-fastboende danskere i Brasilien til at rejse tilbage til Danmark snarest muligt.

Mulighederne for udrejse af Brasilien vil fremadrettet være stærkt begrænsede. Alle flyselskaber har indført begrænsninger i deres flyruter fra Brasilien til Europa, som nu primært afgår fra São Paulo og i mindre omfang fra Rio de Janeiro. De interne transportmuligheder i Brasilien bliver begrænset nærmest dag for dag, hvilket i sidste ende kan umuliggøre hjemtransport over São Paulo. Ambassaden anbefaler danske rejsende, der befinder sig uden for São Paulo, at arrangere hjemrejsen snarest muligt.

Nedenfor finder du en liste over udrejsemuligheder. Listen er tentativ og skal derfor tages med forbehold. Du bør løbende holde dig orienteret om status for din planlagte hjemrejse via dit flyselskab eller rejsebureau.

Der er ingen direkte flyforbindelse mellem Brasilien og Danmark. Hvis det ikke er muligt at købe en billet hele vejen fra Brasilien til Danmark, er det ambassadens anbefaling, at du i første omgang køber en billet til Europa og ved ankomst til Europa køber billet videre til Danmark. Der er fortsat flyforbindelse (direkte eller med mellemlanding) til København fra byer som Amsterdam, Barcelona, Frankfurt, Lissabon, London, Madrid, Paris og Rom.

Det kan være svært at komme i kontakt med flyselskaberne. Samtidig meddeler flyselskaber, at mange personer med flybilletter er udeblevne fra flyafgange. Flere flyselskaber har derfor fløjet med flere ubesatte pladser de seneste dage. Ambassaden opfordrer derfor danske rejsende til at møde op i lufthavnene med henblik på at overtage evt. pladser ved "no-shows".

 

Liste over udrejsemuligheder til Europa

NB! De fleste flyselskaber overvejer løbende situationen, hvorfor ændringer kan ske med kort varsel

 

 

KLM

 

To ugentlige flyvninger mellem São Paulo og Amsterdam (mandag og fredag).

 

Sidste flyvning Rio de Janeiro-Amsterdam vil være den 30. marts.

 

Rejsende skal så vidt muligt booke online gennem mail.invol@klm.com

 

 

Air France

 

Den 29. marts: Ét fly fra São Paulo til Paris

Den 3. april: Ét fly fra São Paulo til Paris

 

Den 30. marts: Ét fly fra Rio de Janeiro til Paris

 

Lufthansa

 

Flyver dagligt fra São Paulo til Frankfurt indtil den 29. marts og vil derefter flyve tre gange om ugen (mandag, torsdag og lørdag).

 

 

Alitalia

 

Den 30. marts: Ét fly fra São Paulo til Rom

Den 31. marts: Ét fly fra São Paulo til Rom

 

Der planlægges endvidere en hel del afgange i april på samme rute.

 

Aflysninger kan forekommes, hvorfor man opfordres til at følge:

https://ambbrasilia.esteri.it/ambasciata_brasilia/it/ambasciata/news/dall-ambasciata/2020/03/coronavirus-covid-19-avviso-della_0.html

Call centers: SP: (11) 39587959; Rio: (21) 35008998

 

TAP

 

Den 29. marts: Ét fly fra São Paulo til Lissabon

 

Herefter er alle ruteflyvninger suspenderet – foreløbig indtil den 4. maj 2020. TAP forventer dog at sende en række charterfly som man også vil kunne booke sig ind på. Disse vil blive annonceret særskilt.

 

NB: Alle indrejsende til Portugal skal i 14 dages karantæne. Det gælder ikke rejsende i transit, der dog skal forblive i transitområdet.

 

 

Azul

Den 2. april: Et fly fra Campinas (São Paulo) til Lissabon

 

LATAM

Den 29. marts: Ét fly fra São Paulo til Lissabon

 

Den 29. marts: Ét fly fra São Paulo til Madrid

Den 30. marts: Ét fly fra São Paulo til Madrid

 

Den 29. marts: Ét fly fra São Paulo til Barcelona

Den 31. marts: Ét fly fra São Paulo til Barcelona

 

Den 29. marts: Ét fly fra São Paulo til London

Den 31. marts: Ét fly fra São Paulo til London

Flyvninger fra São Paulo til London forventes opretholdt indtil den 3. april.

 

 

Iberia

 

Den 30. marts: Ét fly fra São Paulo til Madrid

 

Flyvninger i hele april er suspenderet.

 

 

British Airways

 

Indtil videre daglige fly fra São Paulo til London

Indtil videre daglige fly fra Rio de Janeiro, men vil blive reduceret til tre gange om ugen fra den 29. marts.

 

 

 

 

 

Liste over udrejsemuligheder til USA

NB! De fleste flyselskaber overvejer løbende situationen, hvorfor ændringer kan ske med kort varsel

 

 

United Airlines

 

São Paulo (GRU) – Houston (IAH) til og med den 3. maj

 

Delta Air Lines

Daglige flyvninger fra São Paulo (GRU) til Atlanta (ATL)

Daglige flyvninger fra São Paulo (GRU) til New York (JFK)

 

Daglige flyvninger fra Rio de Janeiro (GIG) til Atlanta (ATL)

 

 

Azul

 

Marts:

Fire fly om ugen fra São Paulo/Campinas (VCP) til Fort Lauderdale (FLL)

Fire fly om ugen fra São Paulo/Campinas (VCP) til Orlando (MCO)

 

April:

Ét fly om ugen fra São Paulo/Campinas (VCP) til Fort Lauderdale (FLL)

Ét fly om ugen fra São Paulo/Campinas (VCP) til Orlando (MCO)

 

 

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for ikke danske statsborgere rejsende til Danmark at boarde fly fra udlandet. Hvis du har lovlig bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Den brasilianske regering har besluttet at lukke midlertidigt for indrejse via lufthavne, havne og fysiske grænseovergange. Transit er kun muligt mod fremvisning af billet for den fortsatte rejse. Indrejseforbuddet er gældende frem til den 23. april 2020. Danske rejsende kan fortsat rejse ud af Brasilien.

Udviklingen i Brasilien

Ambassaden følger løbende udviklingen i forhold til coronavirus/covid-19 i Brasilien. Danskere bosat eller på rejse i Brasilien opfordres til at følge de lokale myndigheders information via nyhedsmedierne og nedenstående informationskanaler.

Det brasilianske Sundhedsministerium informerer om officielle retningslinjer for at undgå smitte, lokalt beredskab, information om antallet af dødsfald og smittede fordelt på delstater (kun portugisisk). Brasilien har registreret 114 coronarelaterede dødsfald, og i alt er 3.904 personer erklæret smittet med coronavirus/covid-19.

Også på app’en 'Coronavírus-SUS' kan du følge de officielle brasilianske retningslinjer og læse om, hvad du skal gøre, hvis du får symptomer. App’en kan hentes til enten ANDRIOD eller iOS (kun portugisisk).

Generelle anbefalinger fra WHO vedrørende forebyggelse af coronavirus/covid-19 kan findes her.

Brasilianske sundhedsmyndigheder anbefaler forebyggelse gennem god håndhygiejne, tildækning af mund og næse ved hoste eller nys samt grundig rengøring og udluftning. Desuden anbefaler føderale myndigheder, at personer undgår større forsamlinger og ikke deler personlige objekter. 

De fleste delstater har lukket skoler og universiteter samt indført restriktioner af offentlig transport. I Rio de Janeiro og São Paulo omfatter restriktionerne også lukning af forretninger, restauranter og turistattraktioner med en general opfordring til delstaternes indbyggere om at opholde sig i eget hjem. Delstater indfører stadig flere restriktioner og lukker om sig selv, hvilket kan komplicere danskeres rejse til fx São Paulo og Rio de Janeiro.

Danskere, der befinder sig i Brasilien og mistænker at være smittede med coronavirus/covid-19, skal undgå kontakt med andre mennesker, herunder lokaleskadestuer, og sætte sig i telefonisk forbindelse med brasilianske sundhedsmyndigheder gennem telefonnummeret 136.

Indrejserestriktioner i Danmark

Fra lørdag den 14. marts indførte Danmark kontrol ved alle landets grænser, som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19. Personer, der ønsker at indrejse i Danmark, må forvente at blive afvist ved de danske grænser, herunder i danske lufthavne, medmindre de har et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen – f.eks. hvis den pågældende bor eller arbejder i Danmark eller skal levere varer til Danmark. Personer med gyldigt Schengen visum risikerer også at blive afvist ved grænsen. Se mere her.

Grundet indførelsen af kontrol ved alle landets grænser, er det midlertidigt ikke muligt at søge om visa til Danmark. Det betyder, at online ansøgningsskemaer hverken kan udfyldes eller indleveres. Ansøgninger indleveret inden den 20. marts vil blive færdigbehandlet. I særlige tilfælde, hvor en ansøger skal rejse til Danmark og har et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen, skal den danske ambassade i Brasilia kontaktes. Du kan læse mere om anerkendelsesværdige formål her.

Yderligere information for fastboende

Det globale udbrud af covid-19 kan medføre vanskeligheder med forsendelse af post til udlandet. Det betyder, at der for danskere bosat i udlandet kan opstå problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten.

Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon. Se mere her.

Nem adgang til vigtig information

Ambassaden opfordrer alle danskere i Brasilien til at registrere sig på Danskerlisten og hente udenrigsministeriets app Rejseklar. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Du tilmelder dig Danskerlisten herHar du spørgsmål i forbindelse med coronavirus/covid-19, kan du tage kontakt til den danske ambassade på telefonnummer: +55 (61) 3878 4500. Uden for ambassadens åbningstid er der mulighed for omstilling til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på: +45 33 92 11 12.

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen. På de danske myndigheders fælles informationssite kan du finde information om coronavirus/covid-19.

 

Læs mere om Udenrigsministeriets app 'Rejseklar' her

 

Tilmeld dig Danskerlisten