Landefakta

Geografi

Hovedstad: Brasília med ca. 2,2 mio. indbyggere (2021)

Største by: São Paulo med ca. 12,3 mio. indbyggere (2021)

Befolkning: 213 mio. (2021)

Areal: Brasiliens areal er på 8.516.000 km² og er verdens femtestørste land (til sammenligning er Danmark ca. 43.000 km²). Brasilien dækker et stort område langs den sydamerikanske østkyst og en betydelig del af kontinentets indre. Territoriet er 4.395 km fra nord til syd og 4.319 km fra øst til vest.

Landet grænser op mod Uruguay i syd, Argentina og Paraguay mod sydvest, Bolivia og Peru mod vest, Colombia mod nordvest, og Venezuela, Surinam og det franske oversøiske departement Guyana mod nord. Brasilien grænser således op til alle lande i Sydamerika med undtagelse af Ecuador og Chile.

Den største del af befolkningen bor i det sydlige centrale område, som omfatter de industrielle byer São Paulo, Rio de Janeiro og Belo Horizonte.

Sprog: Portugisisk

Religion: Romersk-katolsk (ca. 65 % af befolkningen), evangelister (ca. 22 %), spiritister (ca. 2 %), umbanda og cadomblé (ca. 0,3 %), ingen religion (ca. 8 %), andre religioner (ca. 2,7 %).

Klima: 90 % af landet er i den tropiske zone. Klimaet varierer betydeligt fra det mest tropiske nord til de mere tempererede zoner i syd.

Tidszone: GMT/UTC minus 3 timer i øst, nordøst, syd og sydøst, GMT/UTC minus 4 timer i vest og GMT/UTC minus 5 timer i det yderste vest. Sommertid justering: + 1 time.

Økonomi

Valuta: Brasiliansk real (BRL)

Kurs: BRL 100 svarer til ca. DKK 115 (Oktober 2021)

Vækst: 1,78 % (2018), 1,41% (2019), -4,06% (2020)

Arbejdsstyrke: 99,8 mio. (2021)

BNI pr. capita: USD 6,829 (2021)

Inflation: 10,25% (Oktober 2021)

Politik

Præsident: Jair Messias Bolsonaro - Brasiliens 38. Præsident

Parti: Bolsonaro stillede op for det konservative socialliberale parti (Partido Social Liberal) før han meldte sig ud og blev løsgænger i 2019.

Udenrigsminister: Carlos Alberto França

Det politiske system: Brasilien er en føderal republik og et parlamentarisk demokrati. Landet består af 26 delstater og hovedstaden Brasília, som er et føderalt distrikt. Alle 27 enheder har en betydelig grad af autonomi.

Parlamentet består af to kamre: Deputeretkammeret med 513 medlemmer og Senatet med 81 medlemmer. Valgperioderne er henholdsvis 4 år, og 8 år for senatorer. Præsidenten vælges for 4 år og kan højst blive i embedet i to valgperioder i træk. Næste præsidentvalg er planlagt til at være 2. oktober 2022.

Det politiske system er fragmenteret i Brasilien. Efter valget i 2018 er der 24 forskellige partier i det nuværende parlament. Brasilien er desuden kendetegnet ved en svag partidisciplin, hvorfor partiskifte ikke er usædvanligt, ligesom man ofte ser, at medlemmer af regeringspartierne stemmer sammen med oppositionen – selv i væsentlige politiske spørgsmål.

Det seneste præsident- og parlamentsvalg i oktober 2018 resulterede i den største udskiftning af parlamentsmedlemmer siden 1990. Med sine 56 mandater var arbejderpartiet PT (centrum-venstre) fortsat det største parti i Deputeretkammeret, men reduceret til det femtestørste parti i Senatet med kun 6 mandater. PSL (højre), under daværende ledelse af Bolsonaro, voksede fra 1 til 52 mandater og udgjorde dermed det næststørste parti i Deputeretkammeret.

Med sine 12 mandater fortsatte MDB (centrum-højre og tidligere regeringsparti under Michel Temer) som det største parti i Senatet, men blev reduceret til det femtestørste parti i Deputerkammeret grundet tab af 32 mandater. PT’s traditionelle modstander, PSDB (centrum-højre) var fortsat det næststørste parti (8 mandater) i Senatet, men tabte 20 mandater i Deputerkammeret.

Kultur og samfund

Historie

Fortællingen om Brasilien begynder med ankomsten af de første oprindelige folk, der for tusinder af år siden krydsede Beringstrædet i Alaska og derefter gradvist indtog resten af Nord-, Mellem- og Sydamerika. Det er dog portugiseren Pedro Alvares Cabral, som tilskrives opdagelsen af Brasilien i år 1500, da han undervejs til Indien lagde til i det, der i dag er kendt som byen Porto Seguro.

Fra det 16. - 19. århundrede var Brasilien en portugisisk koloni. Den 7. september 1822 erklærede landet sin uafhængighed fra Portugal og blev et konstitutionelt monarki. Ved et militærkup i 1889 blev Brasilien en republik.

Den 1. april 1964 væltede det brasilianske militær den demokratisk valgte Præsident João Goulart og etablerede et diktatur som varede indtil 1985. I 1988 fik Brasilien den nuværende forfatning, som er den syvende siden landet blev selvstændigt.

Kultur

Kulturen i Brasilien er mangfoldig og afspejler den etniske og kulturelle blanding af blandt andet originale folk, portugisere og afrikanere, som fandt sted under kolonitiden.

Portugals lange kolonisering af Brasilien har betydet, at mange aspekter af den brasilianske kultur stammer fra Portugal. Denne arv omfatter blandt andet sproget, den dominerende religion (katolicismen) og den koloniale arkitektur. Også de originale folks og afrikansk kultur har haft stor indflydelse på udviklingen af Brasiliens kultur, særligt inden for gastronomi, musik, dans og religion.

Fra slutningen af det 19. århundrede begyndte især italienske, tyske, spanske, arabiske og japanske migranter at bosætte sig i Brasilien. Disse befolkningsgrupper har siden spillet en vigtig rolle i videreudviklingen af det multikulturelle samfund, som Brasilien i dag er kendetegnet ved.

Den kulturelle smeltedigel danner også baggrund for mange festivaler, som har gjort Brasilien verdenskendt. Her er det brasilianske karneval i februar og ”Bumba Meu Boi” værd at nævne. Den farverige kultur og den store venlighed og åbenhed, som brasilianerne er kendt for, gør Brasilien til et populært rejsemål for turister fra hele verden.

Den økonomiske situation

Brasilien, verdens 9. største økonomi, oplevede op gennem 00’erne en periode med kraftig økonomisk vækst, stigende lønninger og faldende arbejdsløshed. Mere end 30 mio. mennesker rykkede op i middelklassen, men selv om indkomstforskellene er blevet mindre, er der forsat stor forskel på rig og fattig i Brasilien.

Med den voksende middelklasse steg efterspørgslen og med denne opstod et stort hjemmemarked, der siden har været katalysator i den brasilianske økonomi. Finanskrisen i 2007-2008 ramte også Brasilien, men Brasiliens robuste økonomi kom sig hurtigt igen. I 2010’erne har Brasiliens økonomi imidlertid været kendetegnet ved lavere vækst, stigende inflation og politisk urolighed.

Produktion og Eksport 

Brasiliansk eksport er primært baseret på landbrug og minedrift. Kendte eksportvarer inkluderer sukkerrør, sojabønner, kaffe, kakao, tobak og frugt. I minesektoren er Brasilien særlig kendt for udvinding af jernmalm, kobber og guld. I år 2020 er de mest eksporterede ting fra Brasilien sojabønner, sojaklid, råolie, jernmalm, oksekød, kyllingekød, sukker og melasse.

Den indenrigspolitiske situation

Den 1. januar 2019 blev Jair Bolsonaro indsat som ny præsident for Brasilien efter at have vundet en relativ sikker valgsejr over Fernando Haddad fra arbejderpartiet (PT) med 55 pct. af stemmerne under præsidentvalgets 2. valgrunde.

Forud lå en historisk valgkamp, hvor landets mest populære politiker (Lula) ikke kunne stille op grundet en fængselsdom, og den mest populære kandidat (Bolsonaro) tilbragte hovedparten af valgkampen i en hospitalsseng grundet et livstruende knivattentat.

Jair Bolsonaro har bygget sit kandidatur op omkring løfter om at privatisere mere af den offentlige sektor og bekæmpe kriminalitet og korruption, ofte kommunikeret via sociale medier. Han har formået at udnytte den udbredte politiske mistillid blandt de brasilianske vælgere og iscenesætte sig selv som repræsentant for kræfter, der er imod den politiske elite (anti-establishment).

De parlamentariske rammebetingelser er dog en udfordring for Bolsonaro. Selvom hans parti fik et godt valg til kongressen, er han stadig afhængig af den politiske midte, særligt i relation til større reformtiltag, der kræver et kvalificeret flertal.

Den udenrigspolitiske situation

Efter Brasiliens stigende internationale engagement, specielt under præsident Lula da Silva (2003-2010), har eftertiden været præget af faldende udenrigspolitisk opmærksomhed og et større indenrigspolitisk fokus. Brasilien arbejder fortsat aktivt for at opnå en permanent plads i FN's Sikkerhedsråd i forbindelse med en reform af FN. Desuden har Brasilien profileret sig som fortaler for vækstøkonomierne og udviklingslandene i FN, WTO, de internationale finansielle institutioner og G-20.

Brasilien vægter liberalisering af verdenshandelen højt – især inden for landbruget – ligesom man også ønsker at øge udviklingslandenes integration og muligheder i den globale økonomi. Brasilien prioriterer desuden et tæt samarbejde med lande uden for Latinamerika, f.eks. inden for BRIKS med Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, IBSA med Indien og Sydafrika og BASIC, sidstnævnte i en klimasammenhæng med Sydafrika, Indien og Kina.

På det udenrigspolitiske område er Brasilien i dag under pres fra blandt andet EU og USA, der ønsker at Brasilien skal øge sine klimaambitioner, med særlig fokus på at reducere afskovning i Amazonas. For Den Europæiske Union er klimaområdet et særligt central emne i de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Mercosur, hvor EU og Brasilien må nå til enighed inden en endelig aftale kan ratificeres.